fbpx

Fotografiet giver borgere og pårørende en unik mulighed for selv at komme til orde – med deres eget kunstneriske eller dokumentariske udtryk – og vise et billede af deres boliger og hverdagsliv, som måske ikke altid ligner det, medierne præsenterer os for. ”Alle mennesker har en historie, andre kan lære af”, mener fotograf Henriette Lykke.

Bor mennesker med psykiske vanskeligheder værdigt eller er tilfældet snarere det modsatte? Det spørgsmål stiller Dansk Selskab for Psykosocial Rehabilitering skarpt på i forbindelse med en konference i Vejle d. 24.-25. oktober 2019.

Og i forbindelse med årets konference afholder vi en fotokonkurrence og -udstilling om Værdighed og bolig, hvor vi inviterer borgere og pårørende til at indsende egne fotos som dokumentation.

Fotograf Henriette Lykke er projektleder på Værdighed og bolig. Hun er uddannet fotograf fra Akademiet FAMU i Prag. Henriette har udstillet i Danmark på bl.a. Copenhagen Photo Festival, Brandts Klædefabrik, Farum Rådhus, gallerier, teatre og kirker i København. Udenlandske udstillinger i Tjekkiet, Polen, USA og Tyskland. Hun er indehaver af Kunstsalonen v/ Henriette Lykke, der tilbyder undervisning og fotokunst/lyskunst. Endvidere underviser hun psykisk sårbare mennesker i fotografi på Fountain House i København. Portrættet af Henriette (herover) er taget af portrætholdet på Aftenskolen i Fountain House.

I dette interview fortæller Henriette Lykke om fotokonkurrencen og -udstilling Værdighed og bolig – og om det særlige, fotografiet kan som udtryksform.

Hvad er formålet med konkurrencen og udstillingen – hvad ønsker du at opnå?

Formålet er at sætte fokus på værdighed for mennesker med psykiske lidelser i Danmark og deres boliger. En fotografisk dokumentation af et nutidigt kig ind i boligforholdene på området. Er der nytænkende boligformer? Er der nye tiltag? Er der uværdige boliger, som evt. forlænger eller pacificerer de omtalte borgere? Er der bosteder, hvor naturen og sanserne samt kreativiteten spiller en vigtig rolle? Hvordan ser det ud på boligområdet for denne stigende gruppe mennesker? Er det stadig hvide nøgne rum med lange gange og senge af stål på de psykiatriske afdelinger? Hvis svaret er ”ja”, kan vi spørge og undersøge ”hvorfor det forholder sig sådan?”.

Essentielt er det i denne konkurrence, både for dem, der deltager i konkurrencen og for os, som udbyder den, at vi alle forholder os konkrete og åbne i denne proces, for at så bredt et billedmateriale som muligt bliver indsendt.  

Det er vigtigt at pointere, at selvom dette er sat op som en konkurrence, er det ikke et spørgsmål om at vinde eller tabe; det er et spørgsmål om at gøre opmærksom på de steder og boliger derude, som måske ikke vises i pressen eller for offentligheden, uanset om det er positive eller negative boligforhold, der er tale om.

Udstillingen bliver vist på den årlige konference, som Dansk Selskab for Psykosocial Rehabilitering afholder, i år den 24. og 25. oktober. Her kommer mange mennesker, som arbejder, kæmper for eller har interesse for det psykosociale område eller rehabilitering af mennesker med psykiske lidelser. Derfor håber vi at skabe en nuanceret debat med udgangspunkt i fotografierne fra udstillingen, som deltagerne på konferencen bliver inspireret af, forhåbentlig både personligt og arbejdsmæssigt. Deltagerne i konkurrencen og udstillingen vil også få et indblik i, hvordan andre bor, en spejling af deres egne livssituationer.

Hvad – tror du – får borgere og pårørende ud af at deltage?

I stedet for at instanser eller politikere fortæller, hvordan boligsituationen er i psykiatrien, på bosteder eller i private hjem, når du har en psykisk lidelse, har de mennesker, der i perioder er ramt af psykiske lidelser, eller deres pårørende, selv en mulighed for at vise deres boligforhold i fotografier og med deres egne ord. De får selv en stemme og deres personlige fotografier til at vise, hvordan deres situation ser ud. Det vil bidrage til en meget mere nuanceret debat på området: Er der værdighed det sted, de bor, og hvilken indflydelse har det på deres trivsel og dagligdag? Eksisterer der områder, som bliver overset eller negligeret? Pårørende er ofte stadig en overset gruppe, selvom de bliver inkluderet i visse sammenhænge, og deres historier og fotografier er lige så vigtige. Her har de også en mulighed for at fotografere vigtige boligforhold set fra deres synsvinkel som pårørende.

Hvad forventer du at finde i indbakken?

Jeg forventer at finde et spændende og mangfoldigt billedmateriale. Der vil være rørende billeder, sørgelige billeder, livsglade billeder og helt sikkert en masse overraskelser. Allerede nu, er der stor interesse fra mange forskellige mennesker og steder, og de fortjener alle at få deres historie frem. Jeg ønsker, at så mange, der har noget på hjertet i denne sammenhæng, deltager, da mange mennesker er ramt i Danmark, stress er en realitet for mange af os, og vi kan alle blive ramt i perioder af vores liv. Det kan ske for dig, og det kan ske for mig, og det kan ske i din omgangskreds. Derfor er denne fotokonkurrence og fotoudstilling yderst relevant.

Hvorfor lige netop en fotokonkurrence om værdighed og bolig – hvad er det fotografiet kan som medium?

Et godt og meget tidligt eksempel på, hvad dokumentarfotografiet kan, er den danske fotograf og journalist Jacob A. Riis (1849-1914). Han dokumenterede den sociale nød ved at fotografere beboere og deres leveforhold i New Yorks slum. Dermed var han med til at sætte en ny social dagsorden i USA. Han inspirerede til et politisk opgør med korruption i New Yorks bystyre og politikorps. Selvfølgelig er det uden sammenligning med denne fotokonkurrence i Danmark i dag og beskrivelsen af boligforhold i New Yorks slum på daværende tidspunkt. Det er mere for at beskrive den styrke fotografiet har som medie, at det dengang og stadig i dag kan ændre på den måde, vi opfatter verden på. Ved netop at sætte fokus på et bestemt område, som efterfølgende får opmærksomhed og bliver udviklet i positiv retning.

Der kan også nævnes fotografer som Dorothea Lange (1895-1965) og hendes fotografering af depressionen i USA i 30´erne og Diane Arbus (1923-1971) og hendes dokumentation af minoriteter og mennesker på kanten af samfundet. En af mine yndlingsfotografer er den svenske dokumentarfotograf Anders Petersen (1944-) og hans klassiske fotografier af samfundets skyggeside. Den brasilianske fotograf Sebastião Salgado (1944-) og hans vej gennem fotografiet og måden at bruge denne kraft i det fotografiske medie er forbløffende. Tjek dem ud! Listen af inspirerende fotograferer, historiske ikoniske fotografier og det visuelle billedsprog og dets påvirkning er lang og bjergtagende.

Nu hvor alle, mere eller mindre, har et kamera via deres telefoner, er der mange flere mennesker, som har mulighed for at bruge fotografiet til andet end blot hobby, selfies, uheld eller Facebook – mulighed for at bruge det til noget kraftfuldt og udtryksfuldt, noget, der kan forandre denne verden til et bedre sted at være menneske i.

I denne fotokonkurrence er der mange fotografer og bidragsydere – ikke kun én dokumentarfotograf – til at skabe fokus på området værdighed og bolig. Det ser jeg som en klar fordel. Alle mennesker har en historie, andre kan lære noget af.

Læs mere om fotokonkurrencen og – udstillingen Værdighed bolig og se hvordan, du deltager.

Download plakat (A3)

Download plakat (A3) med skæremærker