Recovery

Der er siden 1970’erne udviklet international evidensbaseret viden, som dokumenterer, at godt halvdelen af alle personer med alvorlige psykosociale problemer kommer sig socialt, og godt en fjerdedel kommer sig fuldstændigt.

At komme sig fuldstændigt defineres oftest på den måde, at personen ikke længere har nogen sygdomstegn, har et normalt funktionsniveau og ikke modtager nogen form for behandling eller støtte.

At komme sig socialt betyder, at personen stadig kan have psykiske vanskeligheder, der kan defineres som symptomer, men at disse ikke forhindrer personen i at leve et uafhængigt liv og deltage i samfundslivet. Denne definition rummer potentialet for, at mennesker selv definerer deres grad af recovery og velbefindende.

Når det er muligt at komme sig over selv de mest alvorlige psykiske problemer, bør de ikke mere betragtes som kronisk sygdomstilstande, men anskues i et udviklingsperspektiv som periodiske eller episodiske forstyrrelser.

Da recovery-processer ikke er lineære, men tager udgangspunkt i de individuelle erfaringer, som et menneske bærer med sig, er det langtfra enkelt at tilrettelægge en professionel rehabiliteringsindsats, som er recovery-fremmende.

Med inspiration fra Larry Davidson, Yale University, skitserer vi nedenfor nogle væsentlige faktorer og tilgange, som virker fremmende for menneskers recovery-processer.

• Recovery handler om at opbygge et meningsfuldt og tilfredsstillende liv, defineret af den pågældende person selv, hvad enten der optræder aktuelle eller tilbagevendende symptomer eller problemer.

• Recovery repræsenterer en bevægelse bort fra patologi, sygdom og symptomer, i retning af sundhed, styrker og velbefindende.

• Håb er centralt for recovery, og det kan forstærkes ved, at hver enkelt person selv opdager, hvordan han eller hun kan tage aktiv kontrol over sit liv, og ved at få indblik i, hvordan andre har fundet en vej frem.

• Selvstyring opmuntres og lettes. Selve processen med at tage styring er den samme fra person til person, men det kan være meget forskelligt, hvad der virker for den enkelte. Der findes ikke nogen universalløsning.

• Den hjælpende relation mellem medarbejdere og brugere bevæger sig væk fra en ekspert-patient-relation og mod en ‘coach-‘ eller ‘partner-orienteret’ relation på en fælles opdagelsesrejse. Medarbejderne skal stille sig til rådighed, ikke stille sig over.

• Mennesker gennemlever ikke en recovery-proces alene. Recovery hænger tæt sammen med social inklusion og muligheden for at påtage sig meningsfulde og tilfredsstillende sociale roller i lokalsamfundet, frem for i isolerede tilbud.

• Recovery handler om at opdage – eller genopdage – fornemmelsen af en personlig identitet, der ikke er knyttet til sygdom eller handicap.

• Brugen af begreber, udtryk og historier har stor betydning som formidler af recovery-processen. De fælles betydninger støtter enten en fornemmelse af håb og muligheder eller kalder på pessimisme og kronicitet.

• Opbygning af recovery-baserede systemer fremhæver medarbejdernes personlige egenskaber lige så meget som deres formelle kvalifikationer. Det handler om at fremme de ansattes evne til at håbe, være kreative, nære omsorg og medfølelse, realisme og modstandskraft.

• Familiemedlemmer og andre støttepersoner spiller ofte en afgørende rolle for recovery, og de bør inddrages som partnere, hvor det er muligt. Men støtte fra andre mennesker med levede erfaringer er også af central betydning for mange mennesker under deres recovery.

Læs mere om recovery i vores publikationer, som du gratis kan downloade herunder.