Recovery som bevægelse eller paradigme har foreløbig – og med rette – haft sit tyngdepunkt i borgerens recovery, sekundært i organisationens recoveryorientering, fx i form af kompetenceudvikling og målinger af recoveryorienterethed. Men gennemlever medarbejderne også en art recoveryproces, spørger Interessegruppen for dokumentation og forskning.
Allerede for 10 år siden efterlyste den engelske recoverypioner Geoff Shepherd m.fl. fra det daværende Sainsbury Centre for Mental Health i London en organisatorisk forandring, der anerkender medarbejdernes recoveryproces: ”Medarbejderne vil fortsat være nøglepersoner, når det gælder at være ’bærere af håbet’, og vi må udvikle en kultur, som værdsætter deres personlige erfaring med alvorlige psykiske problemer og giver medarbejderne friheden til at imødekomme brugernes prioriteter snarere end at leve op til bureaukratiske eller professionelle dagsordener.” (Sainsbury Centre for Mental Health: ”At implementere recoveryorientering. Et nyt udgangspunkt for organisatoriske forandringer”, 2009)
I en tid, hvor medarbejderne går på recoveryskole sammen med borgere, pårørende og evt. frivillige, kan deres erfaringsdimension ikke længere udelukkes. Faglighed indbefatter i dag delingen af personlige erfaringer med psykiske vanskeligheder (egne eller som pårørende).
I den undersøgelse, vi beskriver i denne artikel, er vi nysgerrige på medarbejdernes indefra-perspektiv på deres recovery- eller forandringsrejse. Hvad oplever de fremmer udvikling og positiv forandring, og hvad oplever de som hæmmende og fastholdende?
Mange medarbejdere i de psykosociale indsatser er uddannet i, og har erfaringer fra, et kronicitetsparadigme, og har skullet omstille sig og lære at se på den anden på en helt ny måde. At tænke og arbejde med et helt nyt perspektiv. En problematik, der på mange måder muligvis er sammenlignelig med de brugere, der i lang tid har fået at vide, at de aldrig vil blive raske – at de er syge og vil blive ved med at være det resten af deres liv.
Ved at fokusere på medarbejderens indefra-perspektiv håber vi at kunne beskrive et problemfelt, som udover medarbejderne selv også bør have interesse for ledere og brugere. Forståelse af og støtte til medarbejdernes recoveryrejse kan vise sig at have stor betydning for den enkelte organisations evne til at arbejde reoveryorienteret, men også for den enkelte brugers individuelle proces med at komme sig.
Interessegruppen for dokumentation og forskning, august 2018
Interessegruppen for dokumentation og forskning har siden opstarten i efteråret 2010 løbende været optaget af medarbejdernes proces på rejsen mod recoveryorientering. Det har udmøntet sig i flere underarbejdsgrupper i både 2014 og dernæst i 2016, hvorefter det blev hele gruppens tema fra november 2017.
Interessen er opstået gennem egne rejsefortællinger og gennem gruppens oplevelse af, at praksis er kommet dertil, hvor der er behov for at sætte andre perspektiver i spil for at styrke evnen i medarbejdergruppen til at kunne understøtte borgerens recoveryproces. Ikke kun som viden om recoveryorienterede metoder og tilgange, men også via et medarbejder-indefraperspektiv.
I 2018 fik Interessegruppen mulighed for at gennemføre en workshop på Dansk Selskab for Psykosocial Rehabiliterings årlige konference i Vejle. Som forberedelse hertil eksperimenterede vi med at omskrive Anthonys velkendte definition af borgerens recoveryproces til et fokus på medarbejdernes recoveryproces som underliggende fundament for drøftelserne på workshoppen (Anthony, W.A.: “Recovery from mental illness: the guiding vision of the mental health service system in the 1990s”, in: Psychosocial Rehabilitation Journal, 16 (1993), 11–23). Den reformulerede version kom til at lyde således:
At arbejde recovery-orienteret er en personlig og unik forandringsrejse, der (kan) udfordre ens holdninger, værdier, mål, færdigheder og roller. Det er en måde at udfolde et arbejdsliv, der er præget af håb, aktivt samspil og frigørelse af begrænsninger. At arbejde recovery-orienteret indebærer udvikling af ny mening og nye formål i ens arbejdsliv.
Formålet med workshoppen var dels at give deltagerne rum til refleksion – og forhåbentlig at fortsætte drøftelserne derhjemme – dels at indsamle data via defortællinger, som blev delt, hørt og nedskrevet undervejs.
Temaet medarbejdernes recoveryrejse blev undersøgt sammen med ca. 60 engagerede konferencedeltagere. Ud fra et kort oplæg om mål og formål med undersøgelsen blev deltagerne delt i grupper bestående af tre. Herefter interviewede deltagerne hinanden ud fra tre overordnede spørgsmål
- Hvordan oplever du din rejse ind i Recovery orienteringen?
- Hvad understøtter din rejse?
- Hvad standser din rejse?
Efter hvert interview fulgte en kort bevidningsseance. Bevidningen havde det overordnede formål at sikre, at den interviewede oplevede sig hørt og forstået. Efter interviewene arbejdede grupperne med at kigge efter fællestræk og mønstre. Data blev nedskrevet på bevidnings- og mønsterark.
Efter endt workshop delte medlemmerne i Interessegruppen datamaterialet mellem sig til den første bearbejdning. Her blev materialet fra grupperne skrevet sammen og samlet til videre bearbejdning. På næstkommende gruppemøde arbejdede vi samlet om at finde fællestræk og temaer ud fra både bevidnings- og mønsterark.
Fund
Blandt flere af workshoppens deltagere var der en oplevelse af, at deres recoveryrejse havde fundet sted sideløbende med et paradigmeskifte i tilgangen til den psykosociale indsats. Enkelte pegede på, at de ikke havde oplevet en rejse, og knyttede hertil en kommentar om, at de var uddannet efter recoveryparadigmets indtræden.
De, som oplever, de har været på en recoveryrejse, bruger begreber som lyst til at lære nyt, risikovillighed, åbenhed og/eller samspillet med borgerne om konkrete mål.
Workshopdeltagerne pegede på følgende elementer, der har understøttet deres rejse:
- Indsatser, der lykkedes
- At flere – kolleger, samarbejdspartnere – rejser sammen
- Understøttelse af modet til at gøre noget anderledes
- At mine kompetencer ses, mødes og efterspørges
- Understøttelse af metoder – fx Åben Dialog, FIT, Livshistoriefortælling
- Opbakning fra ledelsen og tydelig retning
- Modet til at stå i det åbne og gøre sig sårbar
- Balance mellem at give og at tage ansvar
- Genkendelighed mellem eget liv og arbejdsliv
Workshopdeltagerne pegede på følgende elementer, der har standset deres rejse:
- Modstand fra kolleger
- Usikkerhed hos den enkelte om proces
- Manglende mod og utilstrækkelighedsfølelse – mellem kolleger, ift. sig selv og ift. ledelse og organisation
- Når dokumentation, standardisering og systemkrav tager overhånd
- Manglende kendskab til recoverytankegang hos netværk & samarbejdspartnere
- Behandlingspsykiatriens medicinske paradigme, rammer og bemanding
- Utålmodighed ift. implementering af systemkarakter
Sammenholdes workshopdeltagernes udsagn om elementer, der henholdsvis understøtter og/eller standser deres rejse, med begreberne bag CHIME (Connection, Hope, Identity, Meaning and Empowerment) ses et betydeligt sammenfald. Enten via tilstedeværelsen som fremmende for recoveryrejsen eller som bremsende i kraft af fraværet af det specifikke tema.
En forskningsrapport fra 2011 pegede på temaerne bag CHIME som værende essentielle og tværgående for recovery-processen. Når vi sammenholder denne rapport med deltagernes udsagn i workshoppen, finder vi et stort sammenfald mellem essentielle og fremmende temaer for borgerens recoveryrejse ogmedarbejderens recoveryrejse.
Fortsættelse følger
Den eksperimenterende parallelisering af medarbejderens og borgerens recoveryrejser har selvsagt sine begrænsninger. Brugernes erfaringer inkluderer erfaringer med overmedicinering, overgreb og tvang i hjælpesystemet. De er absolut ikke kvalitativt sammenlignelige med medarbejdernes recovery fra kronicitetsparadigmet.
Men det er heller ikke så simpelt, som de gængse fraser fortæller: ’Borgeren er ekspert i eget liv, og medarbejderen er ekspert på sit fag (især sine metoder).’ Nogle medarbejdere har forskellige erfaringer med psykiske vanskeligheder, ligesom mange borgere har stor viden om forskellige faglige spørgsmål. Begge parters ressourcer bliver af og til forkortet for de tydelige – konfliktfri? rollers skyld.
Vi ser fortsat et stort behov for at arbejde videre med den professionelles indefraperspektiv. Både for at blive klogere på, hvilke skridt og strukturer, vi skal arbejde mere målrettet med for at skabe recovery-orienterede organisationer – men også for at mindske afmagt, meningsløshed, ensomhed, kedsomhed og hjælpeløshed for brugere, medarbejdere og ledelser.
Interessegruppen vil det næste år fordybe sig yderligere i indefra-perspektivet og medarbejdernes recoveryrejse gennem relevant praksisforskningsarbejde. Dels vil vi orientere os i allerede igangværende forskning på dette område, og dels agter vi selv at iværksætte relevante workshops eller undersøgelser, der kan gøre os klogere på dele af dette felt.
Lav din egen undersøgelse
Du kan selv gennemføre denne undersøgelse af medarbejdernes recoveryrejse derhjemme. Download Bevidningsark og Mønsterark.
Interessegruppen for dokumentation og forskning, marts 2019
