fbpx

Om kort tid – forlyder det – begynder Folketingets partier forhandlinger om den længe ventede 10-års plan for psykiatrien. Derfor genudgiver vi nu “En helt anden hjælp til mennesker med psykiske vanskeligheder. 10 anbefalinger til de danske politikere”. Og denne gang har vi – på opfordring fra Kommunernes Landsforening – tilføjet en række eksempler på god psykosocial praksis.

Vi har med andre ord gjort det lettere at foretage relevante politiske prioriteringer, der er solidt forankret i faglighed, forskning og, ikke mindst, i borgernes erfaringer og ønsker.

For Dansk Selskab for Psykosocial Rehabilitering ønsker ikke en plan for psykiatrien, men en plan for mennesker med psykiske vanskeligheder.

Covid-19-pandemien har ikke aflyst behovet for en recoveryorienteret hjælp til mennesker med psykiske vanskeligheder og intet taget fra aktualiteten af de 10 anbefalinger, der udkom første gang i marts 2020. Tværtimod. Folk har brug for alternativer til den dominerende psykiatriske forståelse af psykiske vanskeligheder, for pluralisme, for valgmuligheder og for rettigheder.

God læselyst!

 

En helt anden hjælp til mennesker med psykiske vanskeligheder, 2. udg. (2021) 0.00 KB 119 downloads

10 anbefalinger til de danske politikere. 2. udgave er let revideret og udvidet med...