fbpx

Professionshøjskolen Metropol tilbyder i efteråret et undervisningsforløb i psykosocial rehabilitering. Modulet er på efteruddannelsesniveau under Den Sociale Diplomuddannelse.

“Mange af de tidligere deltagere har først egentlig forstået, hvad det vil sige at arbejde recovery-orienteret efter forløbet”, fortæller uddannelseskonsulent fra den socialfaglige efter- og videreuddannelse ved Metropol, Pauline Hagensen. “Psykosocial rehabilitering eller recovery er blevet buzzwords, men det kræver både teoretisk indsigt i fx forskellige borgersyn samt konkrete redskaber og metoder at føre det ud i livet. Underviserne kommer både fra praksisfeltet, Socialstyrelsen og Metropol, så der sikres en god balance mellem teori og praksis.”

Du kan læse mere om forløbet og tilmelde dig her.

Der er mulighed for at få dækket 80 % af udgifterne via Den Kommunale eller Den Regionale Kompetencefond.