fbpx

På generalforsamlingen i maj 2025 besluttede Dansk Selskab for Psykosocial Rehabilitering at tage et års tænkepause og er derfor pt. hvilende og uden aktivitet. Formand Mogens Seider (MS) og næstformand Tonie Rasmussen (TR), der begge har været med fra starten i 2008, ser i dette interview tilbage på 17 års historie og fortæller om de unikke indsigter, det hele bygger på, om resultater og også om kampe, der endnu langt fra er vundet.

Hvis der er begreber, som Dansk Selskab for Psykosocial Rehabilitering især er knyttet til, er det ordene recovery og recovery-orientering. I 2015 spurgte konferencen i Vejle: Er recovery et stærkt paradigme eller et udvandet begrebet? Er det stadig et meningsfuldt spørgsmål her ti år senere?

MS: »Jeg tænker ikke, det er udvandet. Jeg synes, det er vigtigt, og jeg synes, det er afprøvet. Men det er ikke færdigafprøvet. Jeg har det svært med, at alle 98 kommuner skriver: ‘Vi arbejder recoveryorienteret’. Noget af det bliver mere organisatorisk end menneskeligt. Og man glemmer, at man ikke kan lave recovery inde fra et rådhus. Recovery arbejder ud fra fortovet sammen med de mennesker, der bor i den by, hvor vi bor. Man kan ikke tage en central beslutning, heller ikke på Christiansborg, om at vi fra Tønder til Frederikshavn arbejder recoveryorienteret. Recovery er relationel og relationelt betinget. Det betyder, at man ikke kan hjælpe et andet menneske uden at sætte sig ind i en relation og i vedkommendes situation.«

Vis mig hele interviewet !