Psykosocial Rehabilitering
Indsatser der fremmer recoveryRecovery henviser altså til den personlige proces, som det enkelte menneske gennemlever med sig selv for at komme sig over alvorlige psykiske problemer. Psykosociale rehabiliteringsindsatser er relevant og meningsfuld støtte til, at denne proces kan lykkes.
Marselisborg Centeret har i Hvidbog om rehabiliteringsbegrebet – Rehabilitering I Danmark (2004) formuleret en definition af rehabilitering, som DSPR tilslutter sig som gældende også for psykosociale rehabiliteringsindsatser:
“Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk. Formålet er, at borgeren som har eller er i risiko for at få betydelige begrænsninger i sin fysiske, psykiske og/eller sociale funktionsevne opnår et selvstændigt og meningsfyldt liv. Rehabilitering baseres på borgernes hele livssituation og beslutninger og består af en koordineret, sammenhængende og vidensbaseret indsats.”
Formålet med psykosocial rehabilitering
Psykosociale rehabiliteringsindsatser har som mål at fremme mulighederne for, at hvert enkelt menneske med psykiske problemer genvinder magt og kontrol over egen tilværelse og indtræder som aktør i eget liv. Indsatsen har derudover altid sigte på at skabe muligheder for inklusion af mennesker med psykosociale problemer, så de får adgang til betydningsfulde fællesskaber i samfundet.
Psykosociale rehabiliteringsindsatser fordrer, at systemerne omkring mennesker med alvorlige psykiske vanskeligheder indgyder håb.
Individet i fokus for rehabiliteringsindsatsen
Psykosocial rehabilitering rummer en mangfoldighed af forskellige metoder og teoretiske tilgange. Det altafgørende her er ikke den konkrete metode, men derimod at indsatsen tilrettelægges i samarbejde med den person, som indsatsen henvender sig til. Indsatsen skal tage udgangspunkt i den enkelte persons livssyn, værdier og håb og skal løbende justeres i samarbejde med vedkommende.
Derfor bliver evnen til at finde og fremme motivation for menneskelige forandringsprocesser en nødvendig basiskompetence for medarbejdere i psykosociale rehabiliteringsindsatser. Medarbejdere skal kunne indgå i partnerskaber med de mennesker, som indsatserne er til for, og være i stand til at afgive magt og ekspertrollen til fordel for medansvar og ligeværdige roller.
![]()
Barrierer for brugerinddragelse (2011) 1.70 MB 22 downloads
I bestyrelser, udvalg og arbejdsgrupper. Af Deborah Anderson & Patricia E. Deegan ...
![]()
Tænk på sproget! (2020) 3.17 MB 954 downloads
En guide til, hvordan vi taler og skriver om psykiske problemer i medier, kunst og...
![]()
En helt anden hjælp til mennesker med psykiske vanskeligheder (2020) 491.43 KB 226 downloads
10 anbefalinger til de danske politikere ...
![]()
En helt anden hjælp til mennesker med psykiske vanskeligheder, 2. udg. (2021) 0.00 KB 609 downloads
10 anbefalinger til de danske politikere. 2. udgave er let revideret og udvidet med...