fbpx

Der er mange veje til Rom, og hvem siger, at vejen til recovery skal gå gennem hovedet? Kroppen og sanserne er ofte nok fremstillet som det sted, hvor ukontrollable symptomer på psykiske lidelser manifesterer sig og tager magten fra personen, fx høre- og synshallucinationer. Men helingen eller en del af den kan meget vel komme fra menneskets fysiologiske ressourcer.

Region Midtjylland inviterer til et nyt kompetenceudviklingsforløb om “Recovery og Mestringsstrategier gennem fysisk aktivitet og bevægelse” og beskriver formålet som følger:

Formålet med kompetenceforløbet er, at fagprofessionelle i kommunalt, regionalt og privat regi, som arbejder recoveryorienteret med mennesker med psykiske lidelser og udfordringer, implementerer og anvender kropslighed og sanselighed i mødet med det psykisk og socialt udsatte menneske på et samskabt grundlag. At intervention sker på et professionelt grundlag, som fremmer recovery. Bevægelse skal bruges til personlig og social recovery, en subjektiv proces og oplevelse, hvor den levede og sansende krop træder frem gennem bevægelse og fysisk aktivitet på den enkeltes præmisser og ikke som en teknik eller som instrument.

Uddannelseskonsulent i Region Midtjylland Bo Kristian Nielsen er kursusleder og en af forløbets undervisere. Han fortæller om det nye tilbud:

Bo Kristian Nielsen

Dette kursus giver med fokus på bevægelse og recovery-orientering en ny mulighed for at bruge kroppen og sanselighed som en del af psykosociale rehabiliterings-indsatser på tværs af sektorer, faggrupper og peers. At kunne arbejde med bevægelsesvejledning, som en del af borgernes recoveryproces, er også at kunne tilbyde noget mere end indsatser, der primært har fokus på det der sker i hovedet hos mennesker og på samtale.

Og han tilføjer:

Det er en stor fordel ved metoderne i bevægelsesvejledning, at de kan anvendes af borgere med meget forskellige ressourcer og udfordringer. Afsættet i bevægelsesvejleder-kurser er, at vejen tilbage til sig selv og frem med sig selv er kropslig og sanselig, og at bevægelse understøtter dette. En anden måde at sige det på er, at bevægelse bevæger livet – vi er blevet til gennem bevægelse – vi hører til i kraft af bevægelse – verden sidder og er i kroppen.

VARIGHED: 3 moduler, fordelt på 5 dage i perioden august til november 2019.

STED: Skiftevis i DGI byen Aarhus og hos Center for kompetenceudvikling på Olof Palmes alle 26, 8200 Aarhus N.

PRIS: Kr. 10.057 inkl. fuld forplejning for ansatte udenfor Region Midtjylland. Kr. 9.637 inkl. fuld forplejning for ansatte i Region Midtjylland.

Læs pjecen Bevægelsesvejleder

Meld dig til Bevægelsesvejleder