fbpx

Sociale akuttilbud er effektiv forebyggende hjælp til personer med psykiske lidelser i krise. På temadagen kan du høre om, hvad et socialt akuttilbud er, hvilke socialfaglige metoder, der anvendes, samt få et borger- og kommuneperspektiv på sociale akuttilbud.

Center for Kompetenceudvikling i Region Midtjylland og Socialstyrelsen inviterer til temadag om sociale akuttilbud tirsdag, d. 19. juni 2018 i Aarhus.

Læs program

Tilmeld dig herBemærk: Fristen er forlænget til 15. juni, kl. 12.

Pr. 1. januar 2018 kan kommunerne oprette sociale akuttilbud efter den nye § 82 c i Lov om social service.

Baggrunden herfor er to satspuljefinansierede projekter: Forsøg med akuttilbud til mennesker med sindslidelser (2010-12) og Udbredelse af sociale akuttilbud til mennesker i akut psykisk krise (2014-17).

Det seneste af de to projekter har været tilknyttet et obligatoriske uddannelsesforløb, Den Sociale Akutuddannelse. Og i anledningen af denne temadag har vi spurgt de to ankermænd på uddannelsen, kursusleder Bo Kristian Nielsen fra Region Midtjylland og underviser Jens Hjort Andersen, til daglig leder af Akuttilbuddet i Lyngby-Taarbæk Kommune: Hvad er det særlige ved akuttilbud, hvad er det, de kan, og hvem er brugerne?

Forebyggelse i socialpsykiatrien

Sociale akuttilbud ligner ikke resten af socialpsykiatrien. I grunden leder de måske snarere tanken hen på de korte, intensive forløb, behandlingspsykiatrien er kendt for. Derfor er det heller ikke traditionelle socialpsykiatriske dyder, der er i højsædet. Jens Hjort Andersen fortæller:

Det er så uvant for klassiske socialpsykiatriske medarbejdere at arbejde med så kortsigtet et perspektiv. De er vant til først at etablere en relation, det kan måske tage et halvt år, måske endnu længere tid, og så tage afsæt i hverdagslivet. Her [i akuttilbuddet, red.]har vi brug for noget helt andet.

Jens Hjort Andersen og Bo Kristian Nielsen

Det er også naturligt, at når man arbejder med forebyggelse, så skal det være en kortvarig Indsats. Så gælder det om at understøtte borgerens indsats med at håndtere krisen og støtte der, hvor der er behov for det, og ikke at tilbyde mere hjælp end forventet for at undgå, at borgerne mister ressourcer. Man skal fx også tænke sig grundigt om, før man tilbyder overnatning, for meget tyder på, at når nogle først flytter ind, så resignerer de måske helt, hvor en overnatning for andre lige kan være det helle og det pusterum, de har brug for. Så en personcentreret indsats er helt afgørende, og det hjælper kriseplanen til at sikre.

I den første projektperiode (2010-12) lagde Socialstyrelsen især vægt på, at akuttilbuddene skulle kunne virke forebyggende i forhold til indlæggelser i psykiatrien, men dette smalle fokus er med tiden ændret. Jens Hjort Andersen:

Oprindelig var akuttilbuddenes målgruppe brugere af socialpsykiatrien i forvejen. Det lykkedes det os heldigvis at sprænge, til også at omfatte folk, der ikke havde kontakt med psykiatrien. Hvis du alene kigger på brugere af socialpsykiatrien, så kan forebyggelsesperspektivet handle om at forebygge en unødig indlæggelse – at de kan håndtere deres angst og forblive i egen bolig. Men når vi taler om dem, der slet ikke er inde i socialpsykiatrien og aldrig rigtig har været i kontakt med egen læge eller andre myndigheder omkring denne her problemstilling, så kan man være med til at forebygge rigtig meget, også klientgørelsen.

Hvem er brugerne? Fem segmenter

Den afsluttende evaluering af Udbredelse af sociale akuttilbud til mennesker med psykiske lidelser i egen bolig identificerer fem brugersegmenter:

  1. Unge(90 procent af gruppen er 18-28 år) uden forudgående kontakt til psykiatrien (13 procent)
  2. Brugere i alderen cirka 25-35 år med forudgående kontakt til psykiatrien (23 procent)
  3. Brugere midt i 40’erne uden (eller med meget lidt) forudgående kontakt til psykiatrien (33 procent)
  4. Brugere i slutningen af 40’erne med intensiv kontakt til psykiatrien (14 procent)
  5. Enlige ældre, der oplever ensomhed, (17 procent).
    (Evaluering, s. 7-8)

Kortlægningen af akuttilbuddenes kernegrupper peger på en udfordring, mener Bo Kristian Nielsen:

Vi har altså faktisk nogle forskellige kernegrupper, der bruger akuttilbuddet, og som er ret forskellige. Tit sker det, at man forelsker sig i 1 eller 2 segmenter. I virkeligheden handler det nok om at få det bredt ud og sige: Vi snakker altså om folk, der er fra 18 år til ældre, som har meget forskellige behov, er i meget forskellige livssituationer, og af forskellige grunde kan opleve kriser. Nogle oplever dem for første og eneste gang og nogle uendelig mange gange, og nogle har tæt tilknytning til psykiatrien, nogle har ingen tilknytning til psykiatrien. Hvad betyder det så, og hvordan skal man som kommune forstå sin indsats i denne sammenhæng?

Kriseplanen er den centrale metode i sociale akuttilbud

De 15 deltagende kommuner i projektet Udbredelse af sociale akuttilbud til mennesker med psykiske lidelser i egen bolig har fået til opgave at afprøve metoderne Kriseplan og Krisesamtale. Især kriseplanen er afgørende i den akutte indsats, vurderer Jens Hjort Andersen:

I bund og grund er kerneydelsen [i akuttilbuddet, red.] refleksion. Kerneopgaven er jo at understøtte, at folk får håndteret og løst deres akutte krise. Det vi stiller til rådighed, er egentlig et refleksionsrum, og så bruger vi kriseplanen nok så meget som vores kompas til at kvalificere denne refleksion, den giver os nogle opmærksomhedspunkter ligesom krisesamtalen gør: Det her skal vi huske, når vi snakker med borgeren – det skal med ind de fælles refleksioner vi har.

– Og kriseplanen er et værktøj til at reducere kaos, tilføjer Bo Kristian Nielsen.

Akuttilbuddet i Lyngby-Taarbæk Kommune ser kriseplanen som sin eneste metode, der bl.a. bruges til at koordinere forskellige understøttende værktøjer, det kan være massage, akupunktur, et måltid eller terapeutiske samtaler. Men, understreger Jens Hjort Andersen, kriseplanens centrale betydning i samarbejdet mellem borger og medarbejder handler ikke kun om koordinering:

Den er et kortlægnings- og undersøgelsesværktøj, et refleksionsværktøj: Det er ved at snakke om de her fem områder [Evne til at passe på sig selv, Forståelse for egen situation, Udtryk for følelser, Ansvarlighed, Netværk, red.] på en ordentlig måde – og det skal der gøres meget mere ud af at blive trænet i, det skal ikke være sådan, man spørger: hvordan passer du på dig selv? Det skal være en eller anden kredsen ind omkring det, refleksion omkring det. (…)Der er forskning, der viser, at de her fem områder er centrale i forhold til recoveryprocesser og kriseforløb, altså at få løst de her ting, og så er de med til, at [borgerens situation, red.]bliver mindre kaotisk.

Kriseplanen kræver som hovedregel personlig henvendelse til akuttilbuddet, og selv om der i modelbeskrivelsen for sociale akuttilbud indgår udkørende funktion, er den foreløbig ikke anvendt i nævneværdigt omfang.

Noget af det, som de sociale akuttilbud også har som mulighed, men som de stort set ikke bruger er den udkørende funktion. Det kunne jeg godt have en ambition om, at man udviklede på, og at der var nogen, der benyttede sig af. (…)Det med at faktisk at komme ud til folk kan noget særligt, så det skal uddannelsesforløbet også adressere, at det er en del af den pakke, man kan arbejde med, slutter Bo Kristian Nielsen.

Fakta

Aktuelt har ca. 25 danske kommuner sociale akuttilbud. 15 kommuner deltog i projektet Udbredelse af sociale akuttilbud 2014-17.

Bo Kristian Nielsen, cand.scient.soc., var projektleder og underviser på Den Sociale Akutuddannelse i projektperioden 2014-2017 og vil også fremadrettet fungere som kursusleder og underviser på denne uddannelse. Bo har et bijob som udrykningsmedarbejder i Udrykningsteamet i Aarhus Kommune og er endvidere censor på Pædagog- og Socialrådgiveruddannelserne samt bestyrelsesmedlem i Dansk Selskab for Psykosocial Rehabilitering.

E-mail: bo.kristian.nielsen@stab.rm.dk

Jens Hjort Andersen var underviser på Den Sociale Akutuddannelse i projektperioden 2014-2017. Jens er uddannet sociolog og siden 2010 leder af Akuttilbuddet i Lyngby, som betjener borgere i seks kommuner i Region Hovedstaden, samt bestyrelsesmedlem i Dansk Selskab for Psykosocial Rehabilitering.

E-mail: jhan@ltk.dk