fbpx

Socialstyrelsens Nationale retningslinjer for forebyggelse af voldsomme episoder på botilbud samt på boformer for hjemløse tilbyder en hel række metoder og redskaber, og om kort tid, er det muligt at ansøge om hjælp til implememtering af retningslinjerne.

Arbejdet med De nationale retningslinjer tog sin begyndelse i 2016. Det var året, hvor drabet på en medarbejder på et botilbud i Roskilde i påsken antændte en ophedet debat, som snart førte til krav om ny lovgivning og oprettelse af specielle afdelinger i socialpsykiatrien med øgede tvangsbeføjelser. I efteråret enedes satspuljepartiernes om Handlingsplan til forebyggelse af vold på botilbud, hvis centrale initiativ netop var denne type afdelinger.

(Det efterfølgende lovforslag om socialpsykiatriske afdelinger blev efter massivt pres fra både faglige og bruger/pårørende organisationer taget af bordet i foråret 2017 og afløst af de såkaldte 150 særlige psykiatriske pladser, der skulle have været implementeret i regionerne i starten af 2018, men ikke er det.)

Knap to år senere er tonen og tilgangen forandret – til det bedre. I det mindste i Socialstyrelsens retningslinjer, der udkom 20. december 2017.

Her bliver der fra starten formuleret et helt andet udgangspunkt:

Afsættet i de nationale retningslinjer er at understøtte, at både medarbejdere og borgere på botilbud samt på boformer for hjemløse har en tryg hverdag. Et gennemgående fokus i retningslinjerne er forståelsen af voldsomme episoder som noget, der opstår i samspillet mellem borgere og medarbejdere eller borgerne imellem. Et samspil, der foregår inden for de givne faglige og organisatoriske rammer. Vold kan derfor ikke forebygges ved alene at have fokus på den enkelte borgers og medarbejders handlinger, men skal ses i sammenhæng med de faglige og organisatoriske rammer i tilbuddene. Derfor spiller ledelsen af tilbuddene en helt afgørende rolle i forhold til at forebygge voldsomme episoder. (side 7)

I omtalen af retningslinjerne på Socialstyrelsens hjemmeside bliver det indirekte, men med al tydelighed sagt, at udgivelsen har et fagligt, vidensbaseret grundlag, der afviger fra de  dominerende politiske stemmer på området: ”International forskning har dokumenteret, at et fokusskifte fra restriktiv magtanvendelse og sanktioner til forebyggelse og konflikthåndtering nedbringer forekomsten af vold og magtanvendelse inden for handicapområdet og psykiatriområdet.”

Publikationen indeholder i alt 11 retningslinjer eller anbefalinger, fordelt på fire temaer:  ”Forebyggelse aaf voldsomme episoder i samarbejdet med borgeren”, ”Håndtering af voldsomme episoder”, ”Læring af voldsomme episoder” og ”Organisatoriske rammer for forebyggelse, håndtering og læring af voldsomme episoder”.

Retningslinjerne sigter efter implementering i en rehabiliterende og recoveryorienteret organisatorisk ramme. Og forfatterne fremhæver, at forebyggelse sker via samarbejde mellem borgere og medarbejdere:

Forskningen viser også, at når borgeren oplever sig inddraget, så styrker det oplevelsen af kontrol over eget liv og gør borgeren bedre i stand til at samarbejde, fordi borgeren oplever sig set, hørt og anerkendt. Dermed er der skabt grobund for et samarbejde mellem borgere og medarbejdere om en forebyggende indsats, der tager udgangspunkt i borgerens egne følelser, tanker og ønsker og medarbejdernes faglige erfaringer og kompetencer. (side 14)

Fra vold til voldsomme episoder

Dansk Selskab for Psykosocial Rehabilitering har fulgt arbejdet med retningslinjerne tæt og været repræsenteret i både projektets arbejds- og følgegruppe. I løbet af processen har selskabet – i såvel de to grupper som et tidligere høringssvar – kritiseret de individualiserende og objektiverende tilgange, der undervejs endnu manifesterede sig i retningsplinjernes sprogbrug, stik i mod forehavendes prisværdige intentioner om dialog med borgerne. Det er glædeligt, at den endelig udgave i høj grad har ryddet op i denne inkonsekvens og altovervejende, også i sin ordlyd, fremstår som et progressivt dokument.

Vold er ikke en tilbøjelighed i det enkelte menneske, men udtryk for et dysfunktionelt samspil mellem person og omgivelser. Det er det, det nye begreb ”voldsom episode” anerkender. Helt i mål er retningslinjerne dog ikke kommet:

Retningslinje 3 har fået overskriften ”Retningslinje for vurdering af risikoen ved arbejdet med konkrete borgere”. Lidt længere nede i teksten er det så alligevel borgeren, der skal gøres til genstand for risikovurdering – selv om denne har et kontekstuelt sigte: ” Når tilbuddet foretager risikovurdering af borgeren, anbefales det at være opmærksom på den kontekst og situation, som borgeren befinder sig i.” (side 30) At personalet måske kunne lære af at risikovurdere sig selv og egen adfærd står der intet om. I hvert fald ikke direkte. Men omfattet af konteksten er de vel.

Mogens Seider

Formand for Dansk Selskab for Psykosocial Rehabilitering, Mogens Seider, har siddet i den faglige arbejdsgruppe, der har bistået Socialstyrelsen med udarbejdelsen af retningslinjerne, og vurderer resultatet således:

Det vigtigste i mine øjne er, at der bliver sat en tyk streg under, at det helt sikkert handler om udvikling af relationer og dialog – kombineret med fælles læring i hele organisationen. Det ligger ikke i anbefalingerne, at en arbejdsplads kan kopiere en metode, der fungerer godt et andet sted i landet. Der skal et stykke kulturarbejde til, og det kræver nærværende ledelse og medarbejdere der er kompetente og har mulighed for refleksion over egen praksis.

Mogens Seider savner en klar anbefaling vedr. det maksimale antal borgere på én martrikel og et opgør med de nogle steder usle fysisk rammer på botilbud – men retningslinjerne har en chance for at fremme  bedre vilkår  ude i praksisfeltet, mener han:

Det her er nogle retningslinjer, der vil kunne danne grundlag for et meget grundigt fokus på trivsel og livsbetingelser for mennesker med psykiske lidelser, der skal bo på botilbud. Og det er et godt grundlag for de medarbejdere, der skal støtte, vejlede, være omsorgsfulde, men også skal stå ansigt til ansigt med en kommunikation, der kan være vanskelig at forstå. Når det er sagt, er der alt arbejdet tilbage: Retningslinjerne kan – ja give retning, men den lokale kultur skal udvikles i et samspil mellem alle involverede. Ærmerne skal smøges op, og alle skal i arbejdstøjet.

Ole Svejstrup

Udviklingskonsulent og projektleder i Aarhus Kommune og bestyrelsesmedlem i Dansk Selskab for Psykosocial Rehabilitering, Ole Svejstrup er tilfreds med rapporten:

Retningslinjerne fremstår med et helhedsorienteret syn på problematikken udtrykt ved at inkluderer arbejdsmiljø, fysiske og kulturelle rammer, medarbejderkompetencer og læringselementer. For eksempel er den førstehjælp efter en voldsom episode både henvendt til medarbejdere og borgere og indeholder et læringsperspektiv og refleksion. Der henvises til mange tilgange og metoder i retningslinjerne som kræver et højt kompetenceniveau hos både ledere og medarbejdere. Retningslinjerne lægger op til, at der er nærværende og fagprofessionelle ledere på boformerne.

Bertel Rüdinger

Farmaceut Bertel Rüdinger er administrations- og kvalitetsleder ved Bo- og Rehabiliteringstilbuddet Orion i Hillerød og bestyrelsesmedlem i Dansk Selskab for Psykosocial Rehabilitering. Også han ser mange positive takter i publikationen – og hæfter sig ved en betydelig mangel:

Beboerne i botilbud er i høj grad udsat for psykoaktive stoffer – både rusmidler og psykofarmaka. Undersøgelser viser, at stofferne fremmer aggressiv adfærd. Det fylder rigtig meget i hverdagen på botilbuddene. Det ville have været godt, hvis udgivelsen havde forholdt sig til de store udfordringer ved de psykoaktive stoffer. Vi ved fra undersøgelser i behandlingspsykiatrien, at medicingivning ofte udløser voldsomme episoder.

Hjælp til implementering

Socialstyrelsen har etableret et indsatsteam, som i perioden 2018-20 tilbyder hjælp til implementering af de nationale retningslinjer – både til forebyggelse af voldsomme episoder og til planlægning af det voldsforebyggende arbejde i sociale tilbud.

Følgende målgrupper/tilbud er omfattet: borgere med psykiske lidelser, kognitive funktionsnedsættelser og særlige sociale problemer, som bor på botilbud efter §§ 107 og 108 i serviceloven, § 105 i almenboligloven eller boformer for hjemløse efter § 110 i serviceloven.

Socialstyrelsen forventer at åbne for ansøgninger om implementeringsstøtte i slutningen af februar måned 2018.

Læs mere her.